G'day mates.
Undskyld den MEGET sene sidste opdatering. For jer der ikke ved det, er vi hjemme igen i god behold. Vi lanede i Billund 16.35 den 2. marts.
Vi kom til Cairns og der var skrækkeligt varmt, med en ulidelig høj luftfugtighed. da vi ankom med flyveren kl.21.00 var der stadig 28 grader! Når vi havde været i bad gik der 5 minutter, så svedte vi igen, og tøjet var brand varmt da vi tog det på. Det var dog ikke kun ren elendighed. Vi tog med en færge ud på vandet og kom ud til Great Barrier Reef. Her var vi på en platform midt ude på revet. Først tog vi en glass bottom boat, hvor vi så revet igennem glas gulv - sjovt nok :) Efter frokost tog vi med en semi-submarine, hvor vi sad i en lang røkke under båeden, med vinduer omkring os, og så revet under vandet. Fantastisk flot. Derefter ville vi snorkle. Jeg kunne dog ikke finde ud af det, så det blev ikke til så meget. Brian derimod, fik rigtig godt fat i det, og var næsten ikke til at få med op igen :) Til sidst blev fiskene fodret, hvilket man sagtens kunne se fra platformen, da vandet var utroligt klart.
Så tog vi til Townsville. En lille by syd for Cairns. Her kom vi over til Magnetic Island, hvor vi var rundt og se et gammelt fort fra 2. verdenskrig. På vej ned derfra, så vi en koala sidde og sove i et træ. Første og eneste gang vi så en koala i det fri.
Efter Townsville tog vi til Hervey Bay. Her kom vi på en 2 dages tur til Fraser Island - verdens største sand ø. Her var vi ved forskellige søer og vandudløb. F.eks. "Lake wabby" (Brian stank af sø efter en dukkert her i), "Lake Mckenzie" og "Eli creek". Vi var også en tur igennem regnskoven, vi så et gammelt skibsvrag der ligger på stranbreden. Og så var vi på 75 mile beach. På vej tilbage til færgen, kørste vi forbi 2 dingoer. Så dem så vi også :) Det var en fantastisk tur! Og jeg kunne finde sand i mit hår 5 dage efter vi var kommet tilbage.
Så tog vi til Rainbow beach. Her rengede det alle de 4 dage vi var der. Men vi fik da set stranden og det farvede sand. Det var ret flot.
Så tog vi til Gagaju bushcamp, en ide Brian på en eller anden måde fik mig lokket med på. Det avr ganske enkelt skrækkeligt! Vi sov i et telt der stank, og havde mug på indersiden, køkkenet var beskidt og udendørs og de sofaer man kunne sidde og hygge sig i, var fugtige og stank. Heldigvis havde vi kun 2 dage her.
Så kom vi til Brisbane. De har en kunstig strand midt inde i byen, ret spøjst. Vi tog til Australia zoo, på Brians fødselsdag. Jeg havde pyntet ham med fødselsdags badge og danske flag. Her så vi krokodille shows og fugle show. Vi fodrede elefanter, aede kænguroer og koalaer. Det var en rigtig dejlig dag. Vi fik lækker dessert, i dagens anledning, is på tagterrasen med smuk udsigt over Brisbane.
Et par dage efter tog vi til "Lone pine koala sanctuary". Her har de 130 koalaer, og jeg fik lov til at holde en af dem :) Den var lidt tung, men sød og blød. Vi klappede også en dongo, og så shows med kæmpe ørne, ugler og andre store fugle, samt et show med fåre-hyrde-hunde.
Så tog vi på en tur til "Lamington national park". Her kom vi bl.a. ind og stå i et hult træ, og vi gik på hængebroer hen over regnskoven. Der var langt ned, men det var en god flot tur :) I Brisbane var vi også på et lille hyggeligt marked, hvor jeg købte øreringe. På vej tilbage fra markedet, stødte vi ind i en masse mennesker der dansede samba, midt på en åben plads i byen. Og det kunne jeg ikke dy mig for at deltage i, og fik da også Brian med til sidst :) Brand sjovt! :)
Så tog vi til Surfers paradise. Når man står på deres strand ved man hvorfor den har fået det navn, der var masser af bølger :) Dejlig strand, også selvom man ikke surfede. Vi tog så i "Warnerbrothers movie world". Der var et par forlystelser, f.eks. "Scooby Doo's spookey coaster" og en stor "Wild west" vandrutjebane. Der var også shows med Batman, bil stunts, Scooby Doo og mange flere. Til sidst var der fed parade, hvor Looney toons fyrede den af til "Party rock". Vi tog også i Seaworld. Her så vi søløve show og delfin show. OG vi svømmede med delfiner! :D Det var en rigtig god oplevelse, vi prøvede bl.a. at ae dem og få dem til at synge. Fantastisk dyr! Vi havde også en halv dag i "Wet´n´wild". En enorm park, kun med vandrutjebaner. Ikke dårligt i det varme vejr :)
Så gik turen til Byron Bay. En meget hyggelig lille by, fuld af små sjove butikker. Her fandt vi Australiens østligste punkt. Lidt sjovt at stå der. Vi så også delfiner svømme i havet. Så det var virkelig den lange, hårde, varme tur der op, værd :)
Efter et kort stop i Coffs harbour, hvor vi var 2 dage, tog vi til Newcastle, hvor vi igen kom hjem til Mogens og Bente at bo. Vi var der i en uge, og det var, ligesom sidst, smadder hyggeligt! :) Dejligt at være tilbage hvor de har wallabies i haven :) Efter megen besvær fik vi ændret flybiletterne så vi kunne komme hjem først i marts.
Så tog vi til Sydney, hvor vi havde en dejlig uge inden turen gik hjem. Vi kom på en tour inde i Opera huset, hvor vi så teater salen, opera salen og koncert salen. Utroligt flot!
Vi var igennem Botanisk have, forbi Opera huset, på Paddy's marked og købe de sidste souviniers, på National art gallery of NSW. Det var super dejligt at være i Sydney!
Turen hjem gik super godt! Dog med en masse turbulens på den første (14 timer) flyvetur. Heldigvis kunne jeg ligge mig ned og sove. Da vi kom til Manchester skulle vi vente i lufthavnen i ca 7 timer. De blev brugt på at få fat i boarding pass, få lidt mad og at spille kina skak og meyer :) Efter ca. 1½ time i flyveren, kunne vi endelig kramme familien, der var mødt op med en masse flag. Der ventede flæskesteg da vi kom hjem (vi spiste hjemme ved os selv hver især). En fantastisk tur, vi aldrig vil glemme!
Til sidst, en tak til jer der har fulgt vores færd. Undskyld den dårlige opdatering.
Over and out for the last time (I denne omgang i hvert fald)
- Stine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar